Yoga

Yoga er stærkt for både krop og sjæl

Yoga er inden for de seneste år blevet enormt populært – og med god grund. Yoga er nemlig en form for træning, som gavner dig på rigtig mange forskellige parametre – både når det kommer til din krop og din sjæl. I dag dyrkes der en hel række af forskellige typer yoga på mere eller mindre øvet plan rundt omkring i landet. Men du kan også sagtens dyrke yoga derhjemme.

Simpelt, men effektivt med intet andet end en yogamåtte

Der er mange gode grunde til, at yoga er en helt fantastisk måde at bruge kroppen på. En af grundene er, at yoga i sig selv er så simpelt. Du skal som udgangspunkt ikke bruge andet end din krop og en yogamåtte for at kunne komme i gang. Af samme grund kan alle også være med.

Vil du gerne begynde at dyrke yoga derhjemme, er det første skridt at anskaffe dig en yogamåtte. Yogamåtter findes i mange forskellige prislejer, så er du nybegynder, behøver du ikke at sætte dit budget over styr for at komme i gang. En god yogamåtte kan fås for under 100 kroner, mens yogamåtter også fås til et par hundrede kroner. Dyrker du yoga på et mere seriøst plan og har du fået en passion for træningsformen, kan det godt betale sig at investere i en måtte af lidt bedre kvalitet, så du får mest muligt ud af dine sessioner. Langt hen af vejen, opfylder en billigere yogamåtte dog de krav, man måtte have til sådan en måtte. Forskellen ligger typisk i måttens tykkelse og materialets kvalitet, men det er smag og behag, om man synes, at denne forskel er så stor, at man vil ofre de ekstra penge.

Ro i hovedet og velbehag i kroppen

Yoga adskiller sig fra mange andre populære træningsformer ved ikke at være nær lige så intens og energisk i sit udtryk. Derfor kan nogle måske være tilbøjelige til at tænke, at der ikke er lige så meget udbytte at hente fra yoga, som der er fra andre træningsdiscipliner. Det behøver dog på ingen vis være tilfældet. Yoga er en træningsform, som ud over at sigte mod kropsligt velvære også i meget høj grad sigter mod at gøre noget godt for sjælen og det mentale velvære. Dette kan opnås på unik vis gennem yoga, netop fordi træningsformen foregår i så roligt og afdæmpet et tempo, som tilfældet er.

Yoga er også en effektiv træningsform, fordi den formår at træne hele kroppen. Med de særlige stræk og bevægelser, træningsformen indebærer, får man bevæget nogle muskler, der ellers kan være svære at få brugt i så stillesiddende en hverdag, som mange mennesker har den dag i dag. Yoga er altså universaltræning i den forstand, at der lægges vægt på alle kroppens muskler. Døjer du med typiske smerter i eksempelvis lænd, nakke, skuldre og lignende, er yoga klart værd at prøve.

Konditionstræning som supplement – prøv en motionscykel

Selvom yoga i sig selv har mange gavnlige effekter for krop og sjæl, kan det – alt efter hvad du søger at opnå – være en god idé at supplere din yoga med andre former for træning. Det kan nemlig ikke alene være enormt sundt at variere sin træning, det kan også forny motivationen ved at sikre, at du ikke med tiden løber sur i en for ensformig træningsrutine.

Mens yoga kan være rigtig godt til at træne ting som balance, styrke og smidighed, trænes konditionen ikke, når man dyrker yoga. Derfor kan det være en god idé at supplere din yoga med konditionstræning – det kan være i form af eksempelvis løbetræning eller måske cykling. Et af de bedste redskaber overhovedet til at træne kondition er en motionscykel. Med sine forskellige egenskaber kan en motionscykel for alvor få din puls op, og de forskellige modeller har som regel funktioner, der er tiltænkt både begyndere og mere øvede konditionsmotionister.

Måske har du prøvet en konditionscykel i et fitnesscenter, hvor de som regel er fast inventar, men du kan også overveje at skaffe dig din helt egen motionscykel. Motionscyklen er nemlig et fitnessredskab, som er nemt at have stående i hjemmet, og som kan anvendes af alle familiens medlemmer. Læs gerne en test eller guide og undersøg sagen nærmere, inden du går ud og investerer.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk