Lejligheder inde i byen med altaner

Sådan finder du en andelsbolig i København

Det går bare så hurtigt. Andelslejlighederne bliver snuppet med det samme, de bliver ledige. Det er utroligt populært at købe en andel i en andelsboligforening, primært fordi det er billigt og praktisk for rigtigt mange. Så hvordan gør man? Nedenfor vil du finde gode tips og yderligere information, som garanteret vil hjælpe dig til at blive en stolt andelsboligejer!

Hvad har du at købe for?

Som det allerførste skal du have fastslået, hvad du rent faktisk har at købe for. Altså, hvad er dit budget? Hvad har du råd til mht. andelsboligen og dine månedlige udgifter. Du skal have en snak med din bank, som kan hjælpe dig med at regne din økonomi ud. De skal have et kig på din indtægter og dine udgifter, og kan derefter give dig et cirka-beløb, som du har at købe for. Husk du kan ikke få et realkreditlån når det drejer sig om en andelsbolig. Det er fordi du køber et medlemskab i en andelsboligforening, og derved brugsretten til en af andelsforeningens lejligheder, hellere end når du køber en ejerlejlighed.

Hvor i København vil du gerne bo?

Du skal have lavet en liste over alle de steder du godt kunne tænke dig at bo. Skriv eventuelt postnumre ned, da flere søgemaskiner bruger postnumre hellere end navnene på områderne eller bydelene. Når du har lavet din liste, er det nemmere at finde relevante andelsboligforeninger i København og i dine ønske-områder.

Hvordan finder du relevante andelsboligforeninger i København?

Du skal simpelthen råbe op! Jo flere der ved, at du leder efter en andelsbolig, des bedre. Brug de sociale media, fortæl studiekammerater, venner, bekendte og familien, at du søger.  Hele dit netværk skal aktiveres. Sæt sedler op i de områder du gerne vil bo i. Gå fra dør-til-dør, eller opgang-til-opgang. Der er mange andelsejere, der sælger privat, uden mægler. Du kan søge på forskellige internet sites og nogle mæglere har også andelsboliger til salg. Du kan selvfølgelig søge efter andelsboligforeninger i København, og så specificere områderne. Nogle andelsforeninger har ventelister du kan blive skrevet op på, men der kan være både åbne og lukkede ventelister, og ventelisterne er lange!

Du skal have lært at undersøge andelsboligforeningens forhold og økonomi. Det er fordi du som andelsejer får en andel af den gæld som foreningen eventuelt har, så du skal have undersøgt andelsboligforeningens regnskaber og vedtægter. Du kan eventuelt finde professionel rådgivning, hvis du er lidt usikker på disse punkter.

Du har fundet andelsboligen, hvad så nu?

Hvis du står i den heldige situation, at du har fundet den rette andelsbolig i dit ønskede område, til en pris du har råd til, fra en andelsforening som du på forhånd har tjekket, har en fornuftig økonomi og forhold, ja så skal du altså ikke tøve. Så er det bare med at slå til, for husk du er absolut ikke den eneste der leder efter den perfekte andelslejlighed i København. Så planlæggelse og forberedelse er bogstaveligt talt nøglen til din drømmebolig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk